header 600

Det Herrens år 1980 overtog vi det gamle traktørsted, som var skænket (" Solgt”) til Taulov Sogn af ægteparret Thilsen.
Oprindeligt var det deres bolig, og den nuværende restaurant var en bygning hvori der blev syet garn . Fiskeriet var dengang 1976 en levevej for parret. Mange mente, at der var en klausul på, at der ikke måtte sælges alkohol her; der havde været et par forpagtere inden os, som kun solgte vand, kaffe mm.
Men trods alt fik vi en 1/2 alkohol bevilling i 1981, selvom vi på dette tidspunkt havde en ”afholds”-borgmester. Så det var en stor nyhed i Skærbæk den gang.Vi fik så året efter en bevilling til at sælge alt alkohol.
Vores menuer var meget traditionelle. Sild, mørbradbøf, osteanretning, engelsk og fransk bøf samt wienerschnitzel. Men efter nogle meget spændende og interessante ture til Skagen, hvor vi så alle de spændende fisk som blev landet der, besluttede vi at frisk fisk er godt og bestemt skal nydes ved vandet. 
Så vi begyndte med at servere fiskebord i 1995. Jomfruhummer, skolæst og gråtunger fik vi jo fra Skagen - for nogle havde vi jo lært at kende der oppe.
Den første fiske & skaldyrs-aften vi havde, var der 14 personer som havde bestilt, og så er det jo ellers bare gået fremad.
”Fisk for fremtiden” er vores slogan. Dog serveres også kødretter bl.a. ved selskaber. I dag er fiskebordet blevet så populært, at vi ind i mellem må sige nej til kunder eller tilbyde dem at komme på venteliste, hvis der bliver nogle afbud.
Det er et meget stort arbejde at tilberede 10 slags fisk og skaldyr, så til sådan en aften er der plads til 35 personer i restauranten. Skulle der være et par ikke-fiskespisere i mellem, laves der ved bestilling en 3 retters menu.

Tlf. 2014 0743

Ring og bestil bord
- og forhør om den
dags-aktuelle menú
.

Find vej